Midtvejsmødet 25 okt. 2018...
Midtvejsmødet ...
Blev afholdt i de nye lokaler på efterskolen. Efter at ha’ nydt den flotte buffet, serveret i den nye spisesal på efterskolen, så ny at den ikke endnu var blevet indviet. Bygningen blev klar til brug i august 2018 Den nye bygning er bygget sammen med den eksisterende hovedbygning. I den forbindelse nedrev man den nyeste del af den gamle spisesal, medens den ældste del inddrages til køkkenet, som dermed får en tiltrængt udvidelses og fornyelse. I det første halve år brugte skolen den gamle gymnastiksal som spisesal. Det daværende køkken kunne stadig fungere frem til sommerferien, som så blev indtil færdiggørelsen af det nye køkken og sammenbygget med den nye spisesal. Efter planen skulle det nye byggeri kunne tages i brug, når skoleåret 2018 starter i midten af august med alle senge fyldt, når 137 elever gjorde deres indtog. Det lykkedes så det store fremmøde af Y’s Men kunne indtage deres buffet i nye smukke rammer, fortalte forstander Jens Grønhøj om i sin præsentation af skolen.
Krigens Sange...
Aftenens taler Peter Borup har igennem de sidste 10 år arbejdet med research til 10 episoder fra krigens tid, som er foregået i Skørping egnen. Peter har herefter lavet tekster og musik til historierne. Udgangspunktet i de fleste af sangene er, af forståelige årsager, tragiske, men der er dog også sange, som indeholder humoristiske og lune betragtninger. Musikken er meget alsidig. Her er forskellige musikformer såsom: latin, jazz, folk, klezmer, pop m.m. Peter fortalte om baggrunden for og indholdet i sangene og billeder blev vist på lærred - og sangene blev spillet. Projektet var særdeles velegnet som tema for aftenens underholdning. Ingen tvivl om at tilhørerne var dybt berørt af foredraget, da mange af tilhørerne kan huske lidt af krigen fra deres spæde barndom. (læs det hele her)